Nedenstående tekst er sakset fra bogen: Medarbejder eller Modarbejder - religion i det moderne arbjedsliv. Joel Haviv (red.). Århus, KLIM, 2007. Teksten er forfattet af Professor Steen Hildebrand. (Læs mere her).
Virksomhedspræsten
Adskillige gange under og efter seminaret har jeg tænkt på begrebet en koncern- eller virksomhedspræst. Historien er: Jeg talte engang med den administrerende direktør for én af vore største virksomheder. Vi talte om ledelse; om globalisering. Direktøren var bl.a. optaget af, hvor svært det er at få mennesker til at arbejde sammen, hvor svært det er at integrere mennesker på en arbejdsplads, blot fordi de har en anden kultur, religion, køn eller blot en anden uddannelse. Denne leder er kendt for at have en spirituel tilgang til ledelse – som det vist hedder på moderne dansk. Han mediterer. Han har sine egne guruer. Han er religiøs, vil nogen sige. Danske virksomheder agerer i en global landsby.
Adskillige gange under og efter seminaret har jeg tænkt på begrebet en koncern- eller virksomhedspræst. Historien er: Jeg talte engang med den administrerende direktør for én af vore største virksomheder. Vi talte om ledelse; om globalisering. Direktøren var bl.a. optaget af, hvor svært det er at få mennesker til at arbejde sammen, hvor svært det er at integrere mennesker på en arbejdsplads, blot fordi de har en anden kultur, religion, køn eller blot en anden uddannelse. Denne leder er kendt for at have en spirituel tilgang til ledelse – som det vist hedder på moderne dansk. Han mediterer. Han har sine egne guruer. Han er religiøs, vil nogen sige. Danske virksomheder agerer i en global landsby.
Danmark er en del af et globalt fællesskab. Vi har kæmpet for fri bevægelighed af kapital, varer, tjenester og mennesker. Og det har vi i ret høj grad fået. Med internettet, sms, moderne transportmidler, åbenhed og nysgerrighed, grådighed og fornemmelse for profit, købmandskab og præsteskab, teknisk, juridisk og økonomisk snilde – er verden blevet lille, og den globale landsby har fået stadig mere reelt indhold.
Vi kan ikke agere som tidligere. Vi skal – på tværs af landegrænser – vide om teknik, IT, lovgivning, økonomi, transport- og logistikmuligheder og meget andet – og vi skal vide om mennesker og tro, kultur og religion, holdninger og værdier, historie og drømme, helte og skurke, guder og symboler. I vort eget land skal vi vide om dette, og vi skal vide om det i andre lande, som vi har relationer til – fx fordi vi køber og sælger, deler viden og oplevelser, udveksler forskere og designere – eller hvad årsagerne nu er til, at vi har disse mange relationer. Der har altid været et lille globalt arbejdsmarked for forskere og visse andre specialiserede typer af medarbejdere, men det perspektiv, som mange danske virksomheder nu har foran sig, er et globalt arbejds- og kompetencemarked af helt andre dimensioner.
Mens vi på denne måde talte om danske virksomheders udfordringer, opfandt vi udtrykket koncern- eller virksomhedspræst. Jeg ved ikke, hvordan det skete, men pludselig var vi enige om, at en virksomhedspræst var en interessant betegnelse for en ny kompetence, en ny rolle, et nyt sæt opgaver, nye udfordringer, som virksomheder skulle til at arbejde mere seriøst med. Mange gange siden har jeg tænkt på denne samtale og på virksomhedspræsten. Måske er der sket så meget i danske virksomheder, at det er værd igen at tale om dette begreb? Det gjorde jeg bl.a. i en kronik i dagbladet Børsen i 2006, og det har ført adskillige møder med bl.a. flere præster og teologer med sig. Adskillige initiativer er taget. Roskilde-biskop Jan Lindhardt har fx ifølge medierne ansat en virksomhedspræst. En kommune har ansat en virksomhedspræst.
Den præst, jeg taler om, er for alle. Hun eller han repræsenterer i egentlig forstand et mangfoldigheds- og inklusionssyn, ikke blot i virksomheden, men i det netværk af relationer, som en virksomhed er i. Denne præst respekterer alles tro, kender mange forskellige trosretninger, holdninger, og kan rumme dem alle. Kender andre landes religioner. Præsten forstår sig på det hinsides og det nære, det daglige liv, og stiller nogle af de spørgsmål, som ingen andre stiller. Hvem i virksomheden stiller ellers de umulige spørgsmål? Hvem spørger til, hvorfor nogen har det godt og andre har det skidt? Hvem tager ordentlig vare på virksomhedens egen historie og de enkelte medarbejdere og deres livssituation? Hvem tager sig af den medarbejder, der er i en alvorlig krise, men som ikke rigtig har nogen at tale med? Hvem fortæller de aktuelle og levende historier i virksomheden? Hvem kerer sig hele tiden om virksomhedens image og omdømme? Hvem stiller de vanskelige spørgsmål til toplederne, til den magtfulde administrerende direktør, til økonomi- eller marketingdirektøren? De spørgsmål, der måske baner vejen for ny erkendelse, for nye måder at gøre ting på, men som måske i første omgang virker som en provokation – og som det derfor kan være farligt at stille? Hvem binder ting sammen i organisationen, som det ikke virker umiddelbart logisk at binde sammen? Hvem går på broer og stier, der ikke har været betrådt i mange år, fordi den, der sidst gik der, kom galt af sted? Og først og sidst: Hvem kerer sig om det enkelte menneske, dets situation, familie m.m.? Det er en realitet, at der i det videns- og innovationssamfund, som vi er ved at udvikle, finder en enorm nedslidning af mennesker sted. Just som vi for et par årtier siden troede, at det moderne informationssamfund ville give mennesker i det moderne samfund en mængde ekstra fri tid, så oplever vi nu det modsatte, nemlig at den moderne informations- og kommunikationsteknologi har medvirket til udvikling af og er blevet en del af et højstresset og hyperkomplekst samfund.
Virksomhedernes, medarbejdernes og kundernes situation gennemgår voldsomme forandringer i disse år. Virksomhederne står over for at skulle byde velkommen til, rumme og gradvist blive ledet af on-linegenerationen (mennesker født i årene omkring 1980-2000), der vil bidrage yderligere til helt nye medarbejder-, virksomheds- og samfundsbilleder.
Kommer alt dette virksomheden ved? – kunne man spørge. Er meget af dette ikke spørgsmål, som det enkelte menneske selv må tage sig af? Er det ikke noget, som man skal holde uden for virksomheden? Måske! Måske ikke! Jeg tror, at der er ved at ske væsentlige ændringer i vore opfattelser af, hvad der hører virksomheden til, og hvad der hører samfundet og det såkaldte private liv og fritidslivet til. Og vi skal være meget vågne med hensyn til at forstå disse ændringer.
Vi skal ikke være bange for at se på arbejds- og familieliv på nye måder. Virksomheder og arbejdsmarked ændres hastigt i disse årtier. Noget er overfladiske ændringer; andet vil vise sig at være fundamentale og varige ændringer. Derfor er det naturligt, at vi nytænker en række andre begreber og temaer, der er relateret til familie- og arbejdslivet. Virksomhedspræsten vil interessere sig for alt dette. Det er ikke afgørende, hvad vi kalder det. Det afgørende er, hvad indholdet er. En præst betyder i nogle sammenhænge: Den ældste. En præst er i denne sammenhæng et erfarent og klogt menneske, der har forstand på mennesker. Forstand på verden. Har indblik og udsyn. Har integritet.
