Overvejelser over Trygs pludselige direktørskifte
Blev der føjet en vigtig facet til diskussionen om hvorvidt der bør være kønskvotering til bestyrelsesposter i landets største virksomheder så at kvinder kan opnå bedre repræsentation i ledelse af de største arbejdspladser, da direktør for Tryg, Stine Bosse, i går meddelte at hun som 50-årig har valgt at træde tilbage fra sin stilling for at have tid til børnebørn og bestyrelsesarbejde. Lægger denne begivenhed et utroværdighedens skær over kvinders tilsyneladende ønske om at have mere del i magten end tilfældet er i dag, for det ser jo ud til at når alt kommer til alt så vælger Stine Bosse familie og bløde værdier frem for organisation og udholdenhed på magtens tinde. Med andre ord: Kan vi regne med kvinder på magtfulde pladser? Hvis andre kvinder tager Stine Bosse som et eksempel på hvor langt man som kvinde kan nå, ja, så vil jeg som bestyrelse måske tænke mig om en ekstra gang med at besætte en toppost kvindeligt.
Eller ser vi snarere et nyt billede af lederen som et menneske med en personlig integritet der ikke identificerer sig med jobbet på en vis som vi så det i fx filmen Arven (2003, instr. Per Fly) som lader personernes identitet være tæt sammenknyttet med virksomheden. I filmen ser vi netop mennesker kæmpe for deres egen integritet for ikke at blive opslugt af en organisations historie og væsen og lade dens vær dier og valg overtage lederskabet af deres liv. Stine Bosse viser os at der er an anden vej.
For en udenforstående, der som jeg ikke kender Bosse, kunne hun se ud til at udstikke et nyt syn på arbejde og værdisæt. Der er intet i det som medierne har bragt om sagen, der peger i retning af at Bosse pludseligt er kommet til en ny erkendelse som har fået hende til at handle som hun gjorde. Tværtom tyder det læste og hørte på at hun hele tiden i og for sig har været sig bevidst hvilke fravalg hendes tilvalg medførte.
At vælge kan betyde fravalg af andre værdifulde relationer om end det måske kun er for en tid, og historien om Trygdirektøren udpeger for os at det faktisk er muligt gennem en lang og opadgående karriere at holde sig sit hele værdisæt for øje hele tiden uden at miste greb om hverken magt, karriere eller Selv.
Magt og karriere er jo da begreber som mange mennesker tillægger stor værdi, såvel i den store sammenhæng som personligt. Magtfuldt og med et veltilrettelagt karriereforløb at kunne gøre et menneskes drøm til virkelighed kan ikke andet end siges at være et godt skridt i retning af et lykkeligt liv; for mange står det i hvert fald som en ingrediens der fylder godt.
Historien om Tryg-direktøren kan tegne for os et billede af et karriereforløb hvor denne fyldige ingrediens i bestemmelsen af et lykkeligt liv får lov til til stadighed at spille med så at den snævre strategiske værdisættelse ikke bliver enerådende eller dominerende. At altså personens integritet bevares og ikke overmandes af ensidig værdisættelse.
Til det indledende spørgsmål vil jeg da svare ja: Der blev tilføjet noget nyt til billedet af den moderne leder, nemlig at den personlige integritet er vigtig. En anledning til at overveje sin stilling skal man aldrig lade gå tabt. Og om kvindelige ledere vil være bedre til at lade den personlige integritet spille med og om traditionel ledelseskultur kunne tage ved lære af det kan man jo kun gisne om; men mon ikke det var forsøget værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar